Juniormesterlære

Fra skoleåret 2025/2026 kan elever i 8. og 9. klasse vælge at komme i juniormesterlære.

Juniormesterlære er for dem, der ønsker en mere praksisnær skolegang kombineret med erhvervserfaring. Virker skema i skolen uoverskueligt eller er der en stigende interesse for at komme ud og lære mere som f.eks. håndværker, IT-supporter, butiksassistent eller jobs, der giver omsorg til børn og voksne, så kunne juniormesterlæreklassen være noget for dig. 

Du ønsker at udvikle din viden og færdigheder i dansk og matematik, samt dyrke din sociale- og personlige udvikling sammen med andre unge. Du vil få mulighed for at træne grundlæggende færdigheder, så du kan indgå i en længerevarende praktik i en virksomhed og muligvis få et fritidsjob, hvor krav om pasning af arbejdstider og udførelsen af specifikke opgaver er vigtig. Du vil få en smagsprøve på, hvad en erhvervsuddannelse indebærer.

Se filmen på UG her https://www.ug.dk/6til10klasse/juniormesterlaere 

 

Deltag i informationsmøde

Faxe Kommune holder et online informationsmøde om juniormesterlære den 6. maj kl. 16 - 17:30. Alle elever og forældre i 7. og 8. klasse modtager et direkte link til mødet via Aula. Der er ingen tilmelding - du logger bare på, hvis du er nysgerrig.

På mødet vil deltagerne blive klogere på:

  • Hvordan juniormesterlære er organiseret i Faxe
  • Hvilke muligheder og begrænsninger, der er for elever i ordningen
  • Få mulighed for at stille spørgsmål

Tal med din UU-vejleder

Det kan være en god ide at tage en snak med skolens UU-vejleder eller din lærer, hvis du er i tvivl om juniormesterlæreordningen er relevant. At vælge juniormesterlæreordningen har nemlig betydning for dine muligheder for fremtidig uddannelse. 

Det er derfor også en god idé, at I tager en god snak i hjemmet om fordelene og ulemperne ved at vælge juniormesterlæreordningen. 

Sådan tilmelder du dig juniormesterlære

Du skal tilmelde dig juniormesterlære i skoleåret 2025/2026 senest 15. maj 2025. Du kan kun tilmelde dig juniormesterlære med samtykke fra begge forældre (ved fuld forældremyndighed). Tilmeldingsskema får du hos din lærer.

/media/150